anbefalinger banner web

Anbefalinger

Det siger vores kunder om os

H.M.Hansen træfældninger er solidt familiefirma. Anja og Henrik er humørfyldte. De er troværdige dygtige træfolk som holder aftalerne og løfter alle opgaver på kort tid med sikkerheden i højsædet. Jeg og mit firma 2M er stadig efter mange år glade ved samarbejdet

- Peder Gartner

Topprofessionel træbeskæring i en venlig atmosfære. Hermed vores bedste anbefaling!

- Eva og Jørgen Vestergaard

Jeg kan varmt anbefale firmaet v. Henrik Møller Hansen. Opgaven hos mig blev planlagt og udført hurtigt og til en fornuftig pris og som aftalt.

- Erik Demant, Ryslinge

Vi havde 3 store graner stående på svært tilgængeligt område, lige op ad naboens hæk og vores egne buske og frugttræer på den anden side, derfor måtte vi have professionel hjælp. Den fik vi af Henrik. Alle grenene blev lagt over til naboen, efter aftale med naboen, så var det lettere at få dem fjernet. Stammerne blev på vores side, hvor vi så selv sørgede for at få dem skåret. Ikke én kvist eller gren knækkede, alt faldt som beregnet. Meget imponerende. Henrik tilbyder også at fjerne grene og stammer, men det kunne vi godt selv. Prisen var meget rimelig. Vi vil fremover bruge og anbefale Henrik til sådanne vanskelige opgaver.

- Lars Lillelund

Vi var overordentlig tilfredse med fældning af vores gamle lindetræ. Det var en vanskelig fældning, tæt på hus, båd og offentlig vej. Træet blev fældet uden noget overladt til tilfældigheder - præcist og ordentligt- professionelt og venligt

- Karin

Vi har haft besøg af Henrik, for at få beskåret vores flotte blodbøg. Den har aldrig været beskåret før, den står helt perfekt i vores baghave, og vi er meget glade for den. Den trængte til en kærlig hånd, men det skulle gøres helt rigtigt. Henrik er en behagelig fyr, og går til opgaven meget seriøst. Han lyttede godt efter hvad vi ønskede, og vores blodbøg står nu knivskarp, en trediedel mindre, men meget harmonisk, og lige som vi håbede på. Tak for god behandling.

- Iben og Rune Linde, Ringe

Henrik og hans medarbejder er flinke og høflige, de overholdt aftalen til punkt og prikke og var forsigtige og præcise i deres arbejde, som blev udført med alle sikkerhedsforanstaltninger. Oprydning og opfølgning af vognmand til afhentning af det afskårne var også fuldt tilfredsstillende. Vi vil gerne bruge hans firma igen.

- David Hurton

Vi har fået fjernet en stub med kæmperod fra en blåregn der blev skåret ned for at give plads til nogle nye altaner. HM Hansen fik fjernet stubben og gravet den store rod op, og genetableret belægningen der bestod af fliser indrammet af brosten. Desuden blev en ny clematis plantet. Alt lavet til den aftalte tid, og arbejdet afsluttet og afleveret ryddet og fejet.

- Kaare Hansen, Odense

Vi kontaktede HM Hansen i forbindelse med en del beskæringsarbejde i vores have. HM Hansen var hurtig til at respondere på vores forespørgsel samt besigtige opgaven inden tilbudsgivning. Vores første møde med HM Hansen var særdeles positivt. Selve arbejdet blev udført som aftalt, og vi er meget tilfredse med resultatet. HM Hansen er yderst professionel i sin tilgang til arbejdet, og han er et vældigt behageligt og imødekommende menneske. Vi har kun godt at sige om firmaet, og vi vil til enhver tid benytte os af deres ekspertise igen.

- Maria Smed Jensen

Vi vil meget gerne anbefale H. M. Hansen til træfældning m.m. Vi havde forsøgt at indhente tilbud fra andet firma, som sagde, at det ville blive en meget svær opgave. Derefter kontaktede vi Henrik, som kom ud og kiggede og med det samme sagde, at det kunne han sagtens klare. Vi fik et tilbud samme dag, og i maj fik vi fældet store træer og beskåret endnu større træer. Det foregik fantastisk og helt uden problemer. Derfor giver vi vores varmeste anbefalinger.

- Ebbe Pedersen, Odense

Vi har fået udført træfældning og rodfræsning mv. af H.M. Hansen. Til trods for besværet med manglende plads til både nedtagning og maskiner i vores baghave, er arbejdet gjort professionelt, nænsomt og med fuldstændig oprydning bagefter. Da arbejdet også er gjort til den aftalte pris og tidspunkt, vil vi gerne give vores varme anbefaling videre.

- Morten og Anne, Faaborg

H. M. Hansen har leveret en yderst professionel og kompetent assistance med både træfældning, beskæring og opstamning af vores havens store træer. Før opgaven blev udført oplevede vi Henrik levere en god og faglig stærk vejledning i måden opgaven kunne løses på, samtidig med at vores ønsker og behov blev imødekommet med stor seriøsitet. Vi er yderst tilfredse med resultatet og opgaven blev ydermere billigere end det tilbud vi i første omgang havde modtaget. Vi kan kun medgive vores bedste anbefaling og vil med sikkerhed bruge H. M. Hansen næste gang vi skal have lignende opgaver udført.

- Mette Mortensen, All-Out